HISTORIEN OM LINDVED

Lindved Gamle Mejeri blev vakt til live igen i 2010 efter mange års dvale, da fagmanden og ildsjælen Bent Roskvist og hans kone Tove købte de hensygnende bygninger og investerede i produktionsudstyr til en klassisk mejeriproduktion. 

Målet var helt ubeskedent at lave nogle af landets bedste oste sammen med nogle pensionerede, passionerede mejerister – oste fremstillet efter klassiske håndværksprincipper og fagviden opbygget over årtier.  

Ostehandler Bent Roskvist er vokset op med ost. Seks dage om ugen er han på vej med en af to ostebusser i en stribe danske provinsbyer, hvor kvalitet og god service til stadighed er efterspurgt. 

I sin sparsomme fritid bruger Bent Roskvist sin viden og enorme passion til at producere nogle kompromisløse produkter efter gammeldags håndværksprincipper og typisk sammen med nogle mindst lige så entusiastisk, pensionerede mejerister, som nyder, at Roskvist har genoptaget deres gamle håndværk og produktionsmetoder.

Se indslaget om os fra TVSyd her